Gravid for 3. gang

Jeg kan ikke beskrive, hvor meget jeg glæder mig til at få en mere til hæren herhjemme.

Min graviditet er noget mange af jer spørger til, så her får i en meget personlig og ærlig forklaring om de to andre børns start og mine tanker om en mere:

Mine to fødsler:

Emilie:

En god graviditet – dog tog jeg kun 2 kg på og folk troede bare, at jeg havde spist for meget…

Emilie sad op (sædestilling) I maven, så vi var til to vendeforsøg på Esbjerg sygehus. Det gik fint – de var så søde, men vi kunne ikke vende hende. Om natten efter sidste vendeforsøg, så kunne jeg ikke sove. Jeg tænkte, at det var sjovt, at jeg ikke kunne sove. Måske det skyldes fuldmåne, selvom jeg aldrig har haft problemer med det før……. Men begyndte at bløde lidt og vækkede Dan. Han ringede med det samme og vi fik en afvistning, men skulle kigge ind om morgenen. Men hospitalet ringede efter 5 min igen og sagde, grundet mine vendeforsøg, så kig ind. Vi kørte afsted, dog prøvede jeg hele tiden, at få Dan til at vende bilen, da alt var okay nu.

Vi ankom til sygehuset og de tjekkede mig, hvorefter de blev lig blege i ansigterne… Jeg havde næsten født en baby, så ind på stuen og 8 mennesker kom (børnelæger, sygeplejsker, jordmødre mv.).

40 min efter vi havde stillet bilen, så havde vi Emilie sund og rask ude ved os og jeg kunne få et bad (som jeg havde glædet mig til).

Mads:

Igen en god graviditet – igen ingen mave, så jeg var bare lidt halvfed i de måneder

Mads lå som han skulle og alt gik som normalt. Vi gik i seng d. 4/6 2015, hvor jeg vågnede op om natten og vækkede Dan med en nyhed, om han fik en farsdags gave nu. Han forstod den ikke og kiggede mærkeligt på mig og vende sig om og sov videre…. Men 5 min efter måtte jeg sige det igen med disse ord “Dan, du bliver far igen om lidt”, så kom han ellers op 🙂

Alt gik fint med Mads og han kom ud på under en time.

Dog var det næsten 2 måneder før, så i den første periode af hans liv, var med sonde mv. De var super dygtige på sygehuset og han kom sig hurtigt og vi måtte tage hjem med instruktioner til sonden.

Så nu glæder vi os helt vildt til den næste lille pige (nok den sidste).

Denne graviditet er anderledes har fået en flot mave (ville godt have den lidt større, men er tilfreds) og hun klarer alt så godt. Jeg får en del tjek, grundet Mads’s tidlige ankomst. Yderligere får jeg medicin, som gør at livmorenhalsen ikke kan forkorte sig, så september bliver det ikke (håber vi ikke). Hun er ikke så stor endnu og vil gerne have hende inde, så lang tid som muligt.!

De små glæder sig helt vildt og de kan næsten ikke snakke om andet end lillesøster. Så det bliver så stort den dag, hvor vi kan vise dem hende <3

De små/mellem små har også (efter min mening) en perfekt alder til at kunne dele om mor og far. Emilie er 5 år og Mads 4 år. De er ikke så mor og far syge, tværtimod – så vi tager det ene med det andet og glæder os!

Emilie og Mads kom hurtigt efter hinanden og vi kan næsten ikke huske, hvordan det er at have en baby. Så vi glæder os helt vildt og snakker meget om det – vi er mere end klar!