Velkommen til vores blog!

Jerntrappen

En rå og rustik trappe af jern med lidt DIY magi.

Vi har designet trappen efter børn, personlighed og stemning. Vi brugte flere uger på at gå på alle trapper og mål/se dem. På arbejde, skoler, børnehave, i forretninger…. Vi målte trapper overalt, så hældningen, trin og trinnets størrelse passede til, hvad vi kunne lide. Vores trappe fik en hældning på 35,7 grader, trinhøjde på 17,6 cm og trinnets størrelse blev 24 cm.

Trappen er utrolig flot at se på (hvis man er til dette look), men vigtigst for os, at den er utrolig nem at gå på selv for børn! Den er meget “stille” i sin stigning, som gør at den er meget nem at gå på.

 

Materialer:

Vi har brugt flad jern i 10mm  tykkelse + 14mm rund jern.

Til trinnene er der blevet brugt 25cm brede jern, så der er et fremspring på 1cm ved hver trin og til vangerne er der blevet brugt 15 cm jern.

 

Fremgangsmåde:

Vi lånte et smedeværksted, hvor vi kunne stå og skære det hele op og svejse det sammen i store dele bagefter.

Vi startede med at skære alle trinene op på 1m længde, hvorefter vi skar alle de stykker, som bliver brugt som vanger.

Derefter fasede vi alle de kanter der skulle svejses sammen, så vi var sikre på, at der kom nok svejsetråd i (så det holder).

Så kunne vi begynde og svejse det hele sammen. Vi valgte at svejse den sammen i 3 sektioner på værkstedet, så vi kunne få den ind i huset (på grund af vægten).

Inden vi kørte trappen hjem (til opsætningen), så kom den lige forbi en sandblæser, så overflader blev helt ren, fin og ikke galt. Vi svejsede det sidste sammen i huset og fik trappen op ved hjælp af en spil og vores hanebånd i huset. Trappen kom til at veje ca. 400 kg.

Til sidst skulle der laves rund jern, som trappen hænger i og fungerer som gelænder. Der blev lavet 7 stykker rundjern i forskellige længder, da de går igennem bjælkelaget og ned til hver anden trin. På oversiden af bjælkelager (gemt i væggen) har vi lagt et tykt stykke gummi med en jern plade ovenpå og så en møtrik til at holde den (så tager den vibrationerne).

I vores tidligere hus havde vi en ældre (smuk) trappe, men den var faktisk svære at gå på end denne. Yderligere har ældre trapper det med at knirke og det er ikke os. Dan går ud af sin gode skin, når han går på gulv der knirker (i det daglige med små børn osv.)

 

Procesbilleder:

(Her ses trappehullet)

(Første trin med trappeopsætningen – ved hjælp af et spil og vores hanebånd fra spærene, så var det nemt og løfte 100kg op)

(Næste trin af trappeopsætning – vi punkt svejser den næste etape på )

(Sidste trin af trappeopsætningen – så er det hele klar til at blive fuld svejset sammen)

(Her ses hvordan vi har fastgjort trappen i etageadskillelsen)

Spørg endelig for flere billeder – send os en mail 🙂

 

Budgettet for denne større DIY: 9.400 kr. i rå materialer, fordi vi lavede det selv.

Konklusion: Vi er utrolig glade for trappen. Trappens størrelse, hængning, brugervenlighed og ikke mindst, at den var billigere end vi havde troet! Trappen er nem for børn og ser flot ud. Den passer godt ind hos os og en trappe vi nok laver lidt mere af i huset 🙂

4 kommentarer

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Velkommen til vores blog!